Den ligger nede i min værktøjskasse. Når jeg en sjælden gang har overbevist mig selv om at der er praktiske ting der skal gøres, og at jeg er manden der kan gøre det, så åbner jeg min værktøjskasse. Værktøjskassen er er af metal, den er blå og den har tilhørt min farfar.
Min farfar var mekaniker, og mægtig god til at fikse ting i hjemmet. Han gav værktøjskassen videre til min far, der var skolelærer, og ikke særlig god til at fikse ting i hjemmet. Da han, til min mors udelte glæde holdt op med at fikse ting i hjemmet i Rue, fik jeg Den Blå Værktøjskasse. Jeg laver reklame og er virkelig dårlig til at fikse ting i hjemmet – det er noget jeg har lært af min far. Jeg er på netop dét punkt ret lærenem.
Engang imellem ignorerer jeg min hustrus bønner om at ringe efter en håndværker i stedet for at lave et eller andet praktisk selv. Så henter jeg Den Blå Værktøjskasse, og hvergang, lige inden jeg åbner den, så véd jeg at duppe-ditten ligger dernede. Den er næsten altid det første jeg ser, og jeg aner ikke hvad den skal bruges til. Jeg aner heller ikke hvor den kommer fra eller hvorfor jeg har den. Det eneste jeg ved, er, at den er meget vigtig og at jeg aldrig må smide den ud. Jeg ved heller ikke hvorfor jeg ikke må smide den ud, men jeg er sikker på at konsekvenserne ved eksempelvis at grave den ned i baghaven vil være katastrofale. Gustav ved det ikke endnu, men en dag er det ham der får Den Blå Værktøjskasse med duppe-ditten i. Måske kan han bruge den når han skal lave et eller andet praktisk i hjemmet. Det håber jeg.